Home

Hvis du går og keder dig i sommerferien, eller alligevel skal til Italien – så gør dig selv en tjeneste at besøge Museo Ferrari i Maranello i Modena. Museet gemmer alt fra gamle Ferrarier til pensionerede F1 racere. Deriblandt findes biler som kun er produceret i et enkelt eksemplar. Eksempelvis denne Ferrari 360 Barchetta:

Ferrari 360 Barchetta

Denne specielle 360’er er produceret efter ordre fra Avvocato Giovanni Agnelli ( omtalte var Italiensk iværksætter samt hovedaktionær og direktør i FIAT) for Pininfarina (Ferraris berømte designer) til Luca De Montezemolo i bryllupsgave. Sidstnævnte er stadig ejeren. Interiøret er besynderligt nok betrukket med stof frem for læder.

Ferrari 599xx Evolution

Ferrari 599XX Evolution

Monsteret herover er tiltænkt banerace, og må ikke køres på offentlig vej. Dette sætter en tyk streg under ordet ”Monster”. Den gigantiske 6-liters V12 motor kaster 740 hypper ud i baghjulene, hvilke er medskyldige i, at den er bandlyst på offentlig samt i specifikke racerserier. Den er ret beset for rå og brutal. Ferrari selv opbevarer bilen, og fragter den til banen når den skal bruges. Bilen koster i omegnen af 8 millioner danske kroner, hvilket betyder, at de færreste vil komme til at se en her i landet.

Pitlane Red Passion

Pitlane Red Passion

Da undertegnede selv og familien var i Maranello fik vi selv en helt fantastisk oplevelse:
Idet vi bevæger os op imod indgangen til Museo Ferrari, kommer der en lille dame løbende hen til os og siger på sit italienske engelsk ”You wanna drive a Ferrari??” Tjah, der er vel kun ét rigtigt svar på det spørgsmål. Og det er ja!
Så vi – min bror, min far og jeg bevæger os over til Pitlane Red Passion som har til huse ved siden af Museo Ferrari. Prisen for at køre i 10 minutter var 60 euro. Og så har man et udvalg lige fra 550 Maranello til 458 Italia og 599 GTB.
Vores valg landede på en Ferrari California da vi var 3 personer der skulle med.

Ferrari California

Min Bror og instruktøren satte sig til rette på forsæderne, mens min far og jeg satte os til rette på bagsædet. Med taget nede, 30 grader, den bagende sol i ansigtet, og den buldrende V8 i snuden var vi klar til at køre. Vi kører af sted med det man ville kalde for en for høj fart i Danmark. Mens der stod 70 km/t på skiltene drønede vi af sted med 120 km/t i ydersporet – som stort set kun blev kørt på af Ferrarier. Trods hastighed blev instruktøren ved med at sige ”push push push”. Men min bror trodsede hans fornuftige råd og lettede lidt på gassen.
De 460 HK kunne mærkes. De første 100 km/t rammes på 3,9 sekunder, og den stopper ikke før man når 310 km/t. Hvilket er ret så imponerende når man tænker på at det er knap 2 tons der skal flyttes.
Med sveden løbende ned af benene fra den brandvarme sorte læder, stod vi ud af bilen med en kæmpe oplevelse.
Vores lille tur var kun inde i byen. Man kan også vælge at betale en højere sum og køre i længere tid, hvor turen bl.a. strækker sig lidt op i bjergene.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s